Vejledning
Når du har valgt fag, får du tildelt vejleder(e). Det er ikke altid muligt at du får din egen lærer som vejleder, men skolen forsøger at tildele vejlederne sådan, at du får mindst en lærer du kender.
Du vil enten få en vejleder i hvert fag eller en vejleder, der kan dække begge dine fag. Du vil møde din vejleder ved de obligatoriske vejledningssamtaler (se tidsplanen og lectio), men du kan også på eget initiativ tage kontakt til din vejleder med spørgsmål. Udover du tildelte vejledere, vil du også kunne bruge andre af skolens lærere som vejledere ved fx skrivecaféer, SRP-undervisning mv. Vejlederens rolle
En vejleder er ikke det samme som en lærer - selvom det i praksis ofte er din lærer, der optræder i rollen som din vejleder. Læreren fortæller dig, hvad det er du skal læse, og gennemgår stoffet. Han eller hun har overblik over det faglige indhold og sætter rammerne for det, du skal lære. Vejlederen støtter dig i dit eget arbejde med en faglig opgave ved at rådgive, diskutere og stille spørgsmål, som kan hjælpe dig videre. Vejlederen stiller sin erfaring og opmærksomhed til rådighed. Vejlederen kan forudse faldgruber og inspirere dig til, hvordan du kan gribe opgaven an. Det er dit ansvar, hvordan arbejdet udvikler sig. Hvad du i praksis gør, er dit eget valg. Din rolle
Det er dig, der skal skrive en opgave, og det er derfor dig, og ikke din vejleder, der skal komme med et udspil. Vejlederen kommenterer til gengæld dit udspil og forbereder respons til jeres møde. Husk! Det er dig, der tager initiativ til møder med vejleder. Du skal melde afbud i god tid, hvis du bliver forhindret i at komme til mødet. Hvis du ikke kommer til et aftalt møde, har du ikke ret til et erstatningsmøde. Hvordan du bruger din vejleder bedst
Der kan være stor forskel på vejleders rolle i projektet afhængigt af fagvalget og opgavens område, men uanset hvilken opgave, du skal skrive, er der nogle områder, det altid er relevant at komme ind på i vejledningen:
Generelt Et forløb med vejledning i forbindelse med studieretningsprojektet kræver, at du arbejder på en anden måde, end du er vant til i den daglige undervisning. Du skal selv være den aktive og opsøgende. Det er i orden at være usikker - også overfor vejlederen - men det er ikke i orden at være doven, eller undgå at bruge din vejleder. |
På denne side kan du læse om vejledningen til SRP, og finde råd og vink til en god vejledningsproces.
På næste side kan du læse om de forskellige vejlednings-aktiviteter i projektperioden. Læs også |