Problemformulering og problemstillinger

Udgangspunktet for enhver god opgave er en god og præcis ramme for opgaven. Når vi arbejder med de akademiske opgaver, anvendes tre forskellige begreber i sammenhæng med opgavens rammesætning. For at modvirke forvirring, får du her en kort forklaring til de tre begreber: 
Problemformulering

Problemformuleringen er det overordnede spørgsmål, som din opgave skal forsøge at besvare. Problemformuleringen er ofte et spørgsmål på det højeste taksonomiske niveau, og ligger i forlængelse af det diskuterende/vurderende niveau. 
Forløbet op mod SRO'en skulle gerne være med til at indkredse, hvad det er opgaven overordnet skal omhandle. Samtidigt er problemformuleringen med til at skabe sammenhæng i opgaven (læs mere om opgavens røde tråd her)

I tværfaglige opgaver skal problemformuleringen gerne lægge op til at inddrage begge fags faglighed.
  • Kan jeg inddrage begge fag? 
  • Kan jeg lave en samlende konklusion? Er der et paradoks, en undren eller en vurdering, som jeg reelt set kan besvare? 
  • Er det muligt at konkludere (ikke at du behøver kunne konkludere fx enten ja eller nej, men kan du overhovedet komme med et nuanceret svar på spørgsmålet)?
Opgaveformulering

Opgaveformuleringen gives fra lærer/vejleder til eleven, og er den stillede opgave som du som elev skal besvare med din opgave.  
Problemstillinger

Problemstillinger er de faglige spørgsmål du er nødt til at besvare, for at kunne besvare din problemformulering.  Problemstillingerne har oftest udgangspunkt i de taksonomiske niveauer og spørgeord, men da fagene arbejder forskelligt med taksonomi, og arbejder ud fra forskellige spørgeord m.v., kan du ikke her finde en samlende beskrivelse af opgavens dele. 
Du kan dog evt. læse om de forskellige spørgeord her - link. 
Print Friendly Version of this pagePrint Get a PDF version of this webpagePDF
På denne side kan du finde en introduktion til begreberne "Problemformulering", "Opgaveformulering" og "Problemstillinger". 

Læs også