Den reflekterende artikel
Om den reflekterende artikel
Når du skriver en reflekterende artikel, skal du undersøge og reflektere over et danskfagligt emne eller spørgsmål. At reflektere vil sige at tænke, overveje og undre sig, og målet med artiklen er dels at formidle denne refleksion, dels at få læseren til at reflektere sammen med dig. Emnet vil altid være danskfagligt og ligge inden for et eller flere af fagets tre perspektiver: Det sproglige, det litterære og det mediemæssige. Til en opgave vil der typisk høre:
Når der i opgaveformuleringen og i dette kapitel tales om tekst, benyttes det udvidede tekstbegreb, dvs. at ’tekst’ ikke kun omfatter skrevne tekster, men også film, tale, interviews o.l. Opgaven skal indeholde:
I den reflekterende artikel skal du vise, at du kan…
Opbygning
Den reflekterende artikel bør indeholde 3 hovedafsnit – som du godt kan underinddele for fremstillingens skyld, men læseren skal have en klar fornemmelse for hvornår du bevæger dig fra hovedafsnit til hovedafsnit. Du skal ikke lave underrubrikker, men du kan sagtens lave et ekstra linjeskift mellem hovedafsnittene hvis du synes det tydeliggør strukturen.
Omfang
Du forventes at skrive 3-4 sider. Hvis vi tager udgangspunkt i 4 sider, kan hovedafsnittene fx fordeles således: De stiplede linjer i grafikken angiver at grænserne er flydende og selvfølgelig bør indrettes efter indholdet. Grafikken er rent vejledende. Husk at du ikke skal lave overskrifter til afsnittene!
Forarbejde
Den reflekterende artikel skal åbne op for indsigt og erkendelse, såvel hos afsenderen som læseren. Formen:
Titel
Brug opgavens titel som titel på dit artikel — medmindre du ligefrem bliver bedt om at finde på en titel selv. Indledning
Indledningen præsenterer emnet og skal gerne gøre det nærværende og interessant for læseren fra starten. Ofte vil man vælge at give et konkret eksempel på det som man undrer sig over i resten af artiklen. Som i resten af den reflekterende artikel bør eksemplet være personligt, men ikke privat. En reflekterende artikel om klicheer i kunsten kunne fx starte med at du undrer dig over en skulptur af Jeff Koons, som du lige har set. — Eller over en film du lige har set, hvor helten forsvinder ud i aftensolen til sidst. Du kan lave en klassisk tragtindledning, som fx De fleste af os kender en kliche når vi ser den. Eller hører den. De fleste af os er parate til at håne klicheen, og endnu mere dens ophavsmand, så hvorfor er det egentlig at vi holder så meget af dem at vi læser de samme kioskbaskere med forskellige titler, hvorfor ser vi de efterfølgende stadigt tyndere opkog på en oprindeligt god film, og hvorfor gider vi lytte til den ene sang efter den anden hvor hjerte rimer på smerte? Hoveddel
Åbning Her fortsætter du linjen fra din indledning og åbner den mod den undersøgelse du vil foretage i artiklen. Det kan du fx gøre ved at præsentere den tekst du skal tage afsæt i. Du kan også præsentere den senere, men du får en klarere struktur ved at præsentere den her — så overvej det. Præsentationen af teksten er skarpt vinklet: du skal ikke analysere eller fortolke den, men fremhæve hvad det er du vil arbejde videre med i den. Husk at angive tekstoplysningerne: titel, forfatter, kilde. Ex.: Nogle af de samme tanker har NN gjort sig i … hvor han gør sig til talsmand for det synspunkt at … Undersøgelse Nu er du klar til at undersøge, overveje, reflektere over artiklens emne i en blanding af konkrete eksempler og abstrakte refleksioner. Skriv så læseren kan se eksemplerne for sig! Dine refleksioner skal indeholde danskfaglige elementer (fx viden om periode, genrekoder, sprog, m.m.) og gerne viden fra andre fag og områder. Din sprogtone skal være personlig — men skal også kunne forstås og accepteres af din læser. Din tilgang til emnet skal have præg af (struktureret) højttænkning: du skal holde døren åben for nye vinkler og synsmåder.
Afrunding
Afrundingen skal være åben og ikke konkluderende. Dvs, den skal samle op på refleksionerne, understrege linjerne i undersøgelsen, og holde døren åben for videre refleksion. Samtidig skal den gøre det klart for læseren at nu slutter du — det skyldes ikke en fejl at der ikke står mere på siden. |
Her får du en kortfattet, skematisk oversigt over den reflekterende artikel med vejledende angivelser af omfang.
Læs også |