Den mundtlige årsprøve
Som afslutning på SRO-forløbet skal du til en 24 minutters individuel årsprøve, hvor du skal præsentere din opgave, hvorefter eksamen udformer sig som en dialog om din opgave, de indgående fag og fagenes metoder.
Forberedelse
Når du skal til den mundtlige årsprøve, er det ikke mening, at du skal komme og præsentere din opgave fra ende til anden - begge vejledere har jo læst og rettet din opgave. I stedet for skal du præsentere dine hovedkonklusioner, dit faglige belæg for hovedkonklusionen (dit faglige arbejde i forhold til at besvare opgavens problemstillinger) og hvordan du har arbejdet (anvendte metoder). Nedenunder kan du finde hjælp til, hvordan du kan udforme et talepapir, og du kan også downloade en tom skabelon til talepapir. NB! Der kan selvfølgelig være forskel på, hvordan forskellige fag arbejder. Du skal derfor overveje, hvad der giver mening at fokusere på i din opgave. Talepapir
Årsprøven
Årsprøven er 24 minutter uden forberedelse (du skal jo ikke op og trække spørgsmål osv.) Dato og tidspunkt for din eksamen vil fremgå af lectio, når eksamensplanen offentliggøres. Husk kom i god tid. Årsprøven starter med din præsentation af projektet ud fra dit talepapir. Du har ca. 8 minutter til din præsentation, så sørg for at disponere tiden. Øv evt. dit oplæg igennem hjemme. Du skal også være klar over, at eksaminator kan vælge at afbryde din præsentation for at få uddybet pointer, eller for at hjælpe dig med at holde tiden. Undgå at læse op fra talepapiret. Præsenterer mere frit, hvad du har gjort i din opgave. Pas på med at skrive talepapiret i fuld tekst, og vær også forsigtig med at have talepapiret på computeren (fx powerpoint). Det kan gøre det svært at hoppe videre, til næste del af præsentationen, hvis du fx bliver presset på tiden. Det er vigtigt at du medbringer relevante empiri/materialer til eksaminationen. |
Du kan her læse om den mundtlige eksamen, og hvordan du skal forberede din præsentation.
Læs også |