Musik i samspil
Musik i SRP, SRO og AT
Musik er et særligt fag ved det, at det både er et kunstnerisk fag og samtidig et meget målbart, matematisk og analyserbart fag. Musikfaget kræver et særligt sprog, både når der skal analyseres og anvendes faglige termer og begreber – men også når man skal kvalificere oplevelsen af det hørte. Det er vigtigt, at man træner balancen mellem det emotionelle og kreative og det intellektuelle og begrebsafklarende når man skriver opgaver i musik. Der gælder præcis de samme kriterier for arbejdet med de skriftlige opgaver i musik, som i de øvrige fag på gymnasiet. Det vil sige, at man beskæftiger sig med det fagspecifikke og arbejder sprogligt på at formulere væsentlige forhold ved musikken. Det handler altså fx om at formidle: musikkens form, harmonik, melodik, instrumentation, rytmik, klang, musikkens udvikling, forholdet mellem musik og tekst osv osv. Disse analyser er dog ikke i sig selv fyldestgørende. Musikfaget kræver at ”resultaterne” også bliver fortolket: hvad betyder det for oplevelsen, at formen ser ud som den gør? Hvilken effekt har det på lytteren, at melodien er trinvis? Dernæst skal denne fortolkning sættes i sammenhæng med det andet deltagende fag: naturligvis med fokus på opgavens genstandsfelt. |
På denne side kan du læse om, hvordan Musik kan indgå i de store faglige samspil
Læs også |