Historie
|
Historiefaget har ikke nogen selvstændig skriftlig dimension (med elevtid). Derimod er historie ofte deltager i de store skriftlige opgaver og AT, og du kan du læse om, hvordan du kan bruge historiefaget i samspil med andre fag.
Historie i samspil
Historiefaget indgår ofte i de store opgaver og projekter, hvad enten det er SRP, SSO eller AT – og det er nok ikke tilfældigt. Årsagen er nok ret ligetil – historie går godt i spænd med en lang række fag, hvad enten der er tale om naturvidenskabelige, samfundsfaglige eller humanistiske fag – måske fordi faget i sig selv er placeret med et ben både i den humanistiske og den samfundsfaglige verden. Her følger en række af de ”normale” måder historie kan indgå i de faglige sammenspil. Men husk at du muligvis kan bruge faget på andre måder end der er angivet herunder – snak med din lærer/vejleder. De humanistiske fag
Hvad enten der er tale om dansk eller om et af sprogfagene, er der et par muligheder for et godt samarbejde med de humanistiske fag. Den litterære opgave En klassisk opgave er at lave en litterær analyse og fortolkning af et værk (roman, novelle, film, billeder m.v.), hvor historiefaget sætter den humanistiske analyse/fortolkning i en historisk kontekst. Derved tager opgaven udgangspunkt i, at det værk, som er analyseret med den humanistiske metode, også skal behandles som en historisk kilde, hvor du fx prøver at forklare, hvorfor forfatteren/kunstneren har valgt at lave værket, og hvad værket kan sige om samtiden. I denne type opgave kan det være en fordel at anvende to (eller flere værker) fra forskellige perioder, sådan at du fx kan forklare forskellen på noveller fra den nationalromantiske og det moderne gennembrud ved at anvende historiefaget, til at forklare udviklingen i de litterære genrer. Den retoriske opgave En anden måde at samarbejde med humaniora er ved at lade det humanistiske fag foretage en dybdegående retorisk analyse af fx en eller flere taler, for herefter at bruge disse som historiske taler. Man skal dog her sørge for, at analysedelen i humaniora bliver så vægtig, at du får nok humanistisk faglighed med i dit projekt, sådan at begge fag er nogenlunde ligeværdige. De samfundsfaglige fag
Da historie naturligt ligger i forlængelse af samfundsfag (eller omvendt), er denne kombination ofte brugt. Samfundsfag (og andre samfundsfaglige fag – fx religionssociologi, psykologi m.fl) har sit naturlige udgangspunkt i teorier og begreber, der siges at kunne komme med generaliserende forklaringer på virkeligheden (empirien). Et projekt kunne således have til mål at anvende de samfundsfaglige teorier og begreber, til at forklare unikke historiske begivenheder – fx gennem tekstnære analyser af historiske kilder. Det er i et sådan projekt vigtigt, at du viser at du tydeligt mestrer både samfundsfaglige og historiefaglige kompetencer og metoder, fx ved at anvende kildekritisk analyse. De naturvidenskabelige fag
Endeligt samarbejder historiefaget godt med en lang række af naturvidenskabelige fag. I udgangspunktet vil projekterne tage udgangspunkt i at undersøge hvilken betydning en naturvidenskabelig udvikling har haft på den historiske udvikling eller samspil. Materialer
I historiefaget operer vi med to forskellige typer materialer: Fremstillinger Historiske fremstillinger er historiebøger (grundbøger), hvori du kan finde historikers udlægning af diverse begivenheder. Når du søger efter disse fagbøger, bør du overveje, om bogens niveau er passende. Sørg for at undgå børnebøger m.v. for at sikre dig, at det er en troværdig bog du anvender. Du kan også finde historiske fremstillinger på nettet (fx www.danmarkshistorien.dk), men du bør ikke anvende kilder som fx wikipedia som fremstillinger, da du herved har dårlige muligheder for at undersøge ophavsmanden faglige troværdighed. Kilder I et projekt med historie, vil du både kunne anvende skriftlige og ikkeskriftlige kilder. Du kan selvfølgelig anvende kilder i analysedelen, men du vil også kunne anvende historiske kilder til at underbygge din redegørelse. I begge tilfælde er det vigtigt, at du anvender historisk kildekritik (kildens ophav, tendens/formål, kildens troværdighed mv.). Du vil som udgangspunkt skulle bruge begge typer materialer, for at kunne lave en opgave i historie. Projektets taksonomi
Redegørelse Som nævnt kan redegørelsen baseres på både fremstillinger såvel som historiske kilder. Når du redegør i historie, skal du passe på, at redegørelsen ikke bliver et langt referat af en historiebog. Du kan let komme til at bruge mange sider på at redegøre for en historisk begivenhed (fx den franske revolution eller den kolde krig). Sørg for at det er dig der styrer din redegørelse. Her følger et par gode ideer:
Analyse Som sagt kan du analysere historiske kilder, men du kan også undersøge årsagssammenhænge og -typer, historiesyn og forskellige faktorer (fx personer, økonomiske, sociale, ideologiske m.v), der kan forklare en historisk udvikling (snak med din lærer/vejleder om mulighederne). Diskussion/vurdering I diskussionen kan du fx vurdere betydningen af en given begivenhed/person mv., nutidsrelevansen og betydning af en begivenhed og meget andet. |
På denne side kan du læse om, hvordan historiefaget kan bruges i fagligt samspil.
Læs også |
Print 
PDF