Om at skrive tværfagligt
I arbejdet med den tværfaglige opgave, er en af målene, at få de to deltagende fag til at fungere sammen, og herved nå til en bedre/stærkere/mere udfoldet konklusion, end de to fag havde kunnet gøre hver for sig.
Det du skal gøre i arbejdet med den tværfaglige opgave er således at inddrage forskellige fags metoder og faglige mål, og bruge fagenes forskellige værktøjer i én samlet opgave. Risikoen er, at du i stedet for én opgave, kommer til at lave en to-faglig opgave, hvor det ene fag fx er med i redegørelsen og vurderingen, mens analysen foretages i det andet fag, og ikke hænger sammen med resten af opgaven. Taksonomi og fag Da fagene har mange vidt forskellige metoder og tilgange til taksonomien, kan det være svært at sige noget generelt om, hvordan du bedst kombinerer fagene, men nogle spørgsmål du kan overveje er: Hvilke taksonomiske niveauer skal du anvende i fagene?
Du bør allerede i forarbejdet med opgaven tænke på, hvordan du bedst kobler de to fag sammen. Især er det vigtigt, at du (sammen med din vejleder) får fundet en problemformulering, hvor begge fag er repræsenteret. Dette kan i mange tilfælde gøres ved, at du i din diskussion/vurdering (det højeste taksonomiske afsnit) prøver at få begge fag ind. Eksempler på diskuterende spørgsmål, der indeholder mere end et fag: Dansk/samfundsfag (reklameanalyse og målgruppe/segmenter): Diskutér hvilken betydning ændringen i reklamestrategier i forbindelse med de sociale medier har for identitetsdannelsen. Inddrag bilag 1, Weekendavisen 50.11.2012: Hop ud i en ny æra. Engelsk/samfundsfag (retorisk analyse af politiske taler – International Politik): Diskuter hvordan den diskursive praksis hos centrale politiske aktører kan være medvirkende til at forme den verden de taler om. Matematik og samfundsfag (multiplikatoreffekt og makroøkonomi) Diskutér fordele og ulemper ved en økonomisk model som multiplikatormodellen i den økonomiske politik [...] |
På denne side kan du finde en introduktion til, hvordan du kan skrive tværfagligt
Læs også |