Eksamensråd til skriftlig eksamen
Denne vejledning skal alene forstås som lærerens gode råd til dig. Du skal også orientere dig om eksamenen i forhold til skolens ”almindelige” eksamensvejledning.
Forløbet
Eksamen foregår på baggrund af et eksamenssæt, bestående af to fællesopgaver og to delopgaver. Begge fællesopgaver samt en selvvalgt delopgave skal afleveres. Eksaminationen er to-delt: 1. del (9.00-10.00) – opgavesættet udleveres, men uden bilag. I har i grupper*) mulighed for at diskutere opgaven, forståelse af opgavetypen, mulige faglige vinkler og andre elementer det er vigtigt at huske. 2. del (10.00-15.00) – i får udleveret hele opgavesættet (inkl. bilag), og skal nu skrive jeres personlige besvarelse af opgaven. *) Så snart det offentliggøres hvilke elever der skal op, afholder din lærer et møde for at forme eksamensgrupperne. Husk til eksamen
Medbring
Gode råd og tips til besvarelsen
1) Hold fokus på spørgsmålet! Spørgsmålene er det primære, mens bilag skal bruges til at besvare spørgsmålet. Man kan overveje, om man altid bør skrive spørgsmålene ind i opgaven – for at sikre sig en bedre forståelse. I mange opgaver kan man også lave en lille indledning, hvor man beskriver hvordan man vil besvare spørgsmålet. 2) Brug begreber – ALTID!!! Brug dem til at forklare tendenser, standpunkter/holdninger og analyser!!! 3) Hold fokus gennem opgaven – LÆS!! TÆNK!! SKRIV!! LÆS!! Inden du begynder at besvare et spørgsmål – overvej, hvad er det du vil inddrage fra bilag, fra undervisningen (begreber og behandlede problemstillinger)? I mange tilfælde vil du kunne starte med at svare overordnet på spørgsmålet, og så i en struktureret besvarelse, inddrage både bilag og begreber. Læs mere her 4) Overvej beregninger/grafik Du vil ofte få ekstra ’point’ hvis du kan lave noget andet end ’bare’ indekstal – fx udregn arbejdsløshedsprocenter, hvis inflation er givet, så rens data for inflation, udregn EU’s konvergenskrav (offentlig gæld som andel af BNP) osv.. Overvej også om du kan vinde noget ved at gengive tallene grafisk (på en meningsfuld måde!!!). |
På denne side kan du finde information om den skriftlige eksamen, samt lidt gode råd og tips til besvarelsen.
Læs også |