Arrangementer Delprøve 2

Der er en række forskellige typer af arrangementer der kan anvendes til delprøve 2. Du bør altid vælge en arrangementstype, som du er blevet undervist i. 
Herunder kan du finde råd og vejledning til arrangering af hhv. Jazz og Pop/rock
 
Jazz
 
Two-beat-bas

(Baseret på Brynjolf "Jazz arrangement" side 74-79) 

Udgangspunkt:
a. Underdelingen er trioliserede 1/8-dele.
Skriv som 1/8-dele og angiv swing.
b. Når der er to akkorder per takt ligger akkordskift på 1-slaget og på 3-slaget(ikke på 2 og 4) 
c) Ledetone = lille sekund(evt. stor sekund) over eller under den flg. tone(side 75)
d) Gennemgangstone = tone der forbinder akkordtoner
  • i  trinvis bevægelse(indenfor skalaen)
  • i kromatisk bevægelse(fx flere halvtonetrin efter hinanden)

Regler for Two beat bas med 2 akkorder per takt:
1. Man skal bruge grundtone (eller becifringens bastone) ved akkordskift.
2. I princippet kan man derfor lave Two beat bassen med akkordgrundtone/bastone på 1 og 3-slaget. Men der skal variation til!
3. Der skal være rytmisk variation(ikke kun 1 og 3-slag) med fx:
  • 1/8–dels-optakter til 1 og 3;  dvs.:  på 1    2   og 3   4   og  1
  • 1/16-dels-optakter
andre måder:
  • Halv eller hel takt med ¼-dele(walking bas/4beat)
  • ¼-dels trioler

Melodisk variation( mellem akkord-grundtoner). Ved hjælp af:
4. tonegentagelse
5. kromatisk gennemgang
6. trinvis gennemgang
7. udgangsakkordens terts(stor/lille terts)
8. ren/formidsket kvint

Spørgsmål: Hvornår skal man bruge disse forskellige variationer?
Svar: Det afhænger af afstanden mellem akkordgrundtoner/bastoner.
For eksempler: 
  • ved akkorder i sekundafstand kan bruges gennemgang(ex. 96 - 98)
  • ved akkorder i kvartafstand kan bruges terts(ex. 102 - 103)

på side 76-79 er dette gennemgået i detaljer
 
Trommer i jazzarrangement

 Trommerne er delt op i to forskellige feelings eller grundfigurer svarende til bassen:
Two beat figur på hihatten:
  • Man spiller swingrytme  på hihatbækkenet(med højre hånd)
  • hihatpedal lukkes på 2 og 4-slaget
  • derved fremkommer en kombination af lukkede og åbne slag. 
  • de åbne slag skrives som en bolle over hihat-slaget 
  • stortrommen kan spille 1 og 3-slaget(+ evt. optakter). Den spilles svagt(p)
  • man kan også udelade stortrommen 
  • two beat figuren spilles typisk i A-stykkerne
  • Two beat figuren kan også spilles med whiskers men  mest i ballader. 

Four beat figur ridebækkenet:
  • Man spiller swingrytme på ridebækkenet(med højre hånd)
  • hihatpedal lukkes på 2 og 4-slaget
  • stortrommen kan spille pulslagene De spilles svagt(p)
  • man kan også udelade stortrommen 

Udover grundrytme kan trommerne: 
Understrege og kommentere det der spilles i de andre stemmer
  • lilltrommen kan  betone, markere eller understrege et bestemt slag i  en af de andre stemmer
  • stortrommen kan på samme måde betone eller markere slag. 
  • Hvis stortrommen har denne funktion spiller den ikke en fast two beat eller four beat figur.
Trommernes tredje funktion er at spille fills eller markere breaks 
  • Formålet med fills er at  forberede en overgang til et nyt afsnit og til en kraftigere dynamik
  • fills kan spilles med div kombinationer af  trommer
  • et break har til formål at markere overgang
Notation af trommestemme i Primus

Vælg den rigtige nøgle:
  • højreklik på G/F-Nøglen, 
  • vælg Skift nodesystemtyp, 
  • vælg trommesystem

Lav to nodesystemer:
  • det øverste til bækkener, lilletrommer og tammer
  • det nederste til hihatpedal og stortromme(pedal)

Vælg den rigtige type nodehoveder(nederste linje)

Åben hihat: Højreklik på hihat-krydset.
  • Vælg Tilføj musiksymbol 
  • Scroll ned til Articulation
  • Find den lille bolle, klik på den og tryk ok nede i højre hjørne

 
Pop/Rock

(delvist baseret på Johannes Grønager: "Groovy")
 
Bas i pop/rock

Generelt:

El-bas
Anvendelig ambitus: fra e-c (2oktaver)
Harmonisk funktion: grundtoner
Rytmisk funktion: del af groovet

Standardbas:

Grundtone
Fast rytme: 1 , 2 og, og 3-slaget
Variation over sidste halvdel af takten:
  • Rytmisk udfyldning
  • Melodisk figur der leder hen til næste akkords grundtone
 
Medstemmer: 

Medstemmer: grundregler
  • Når melodien har akkordtone skal medstemmen som hovedregel også have det
  • Når melodien har akkordfremmed tone kan medstemmen også have det

Terts overstemme:
  • Når mel. ligger på grundtone eller terts
  • Når mel. ligger på kvinten bruges oktaven(for at undgå tåbeterts)
  • Når mel. ligger på kvinten kan septimen bruges hvis den passer med becifringen

Terts understemme:
  • Når mel. ligger på terts eller kvint
  • Når mel. ligger på oktaven foretrækkes kvinten(frem for tåbeterts) 

Sekstmedstemme:
  • Omvendings intervallet af terts
  • Samme regler/muligheder som ovenfor

Ligetone/akkordtone:
  • Bruges hvis melodien springer meget(så bliver en parallel medstemme usangbar)
  • Hvis man vil have et mere modalt præg

Hexaton medstemme:
Mange rockmelodier bruger kun fem eller seks skalatoner(ikke alle syv)
Dur-hexaton: her udelades  7. trin(dvs. ledetonen)(C-Dur hexaton: h udelades)
Mol-hexaton: her udelades  6. trin(D-mol hexaton: h udelades)
En hexaton medstemme ligger to trin over eller under meloditonen
I hexatone medstemmer undgås de fleste halvtonetrin.

Pentaton medstemme:
  • Mange rockmelodier bruger kun fem eller seks skalatoner(ikke alle syv)
  • Dur-pentaton: her udelades  4. og 7. trin   (C-Dur pentaton: c d e g a)
  • Mol-pentaton: her udelades  2. og 6. trin(A-mol pentaton: a c d e g )
  • Pentatone skalaer har ingen halvtonetrin dvs. ingen ledetoner.
 
Treklangsmedstemmer

Treklangsmedstemmer/grundregler.
  • Altid tæt beliggenhed
  • De to medstemmer kan ligge over, under, eller på hver side af melodien
  • Medstemmerne skal være sangbare/melodiske hver for sig
  • Når melodien har akkordtone skal medstemmerne tage de to øvrige akkordtoner
  • Når melodien har akkordfremmed tone skal de to medstemmerne laves udfra de samme regler som for medstemme(parallelføring, liggetone osv.) 

Fauxbourdon:
  • Medstemmerne følger melodiens bevægelser helt parallelt
  • Dog inden for den givne skala
  • Bruges når melodien ikke springer ret meget(dvs. små intervaller)
  • Når melodien ligger øverst(med 2 understemmer) høres  melodien tydeligere.
    Derfor bliver det nemmere at overskue kor-arrangementet både når man lytter til det og når man ser på nodebilledet.
  • Hvis en medstemme ligger øverst, bliver den (en slags)leadstemme og den skal derfor være mere melodisk i SF(end hvis den var en understemme).

Besætning:
To standard muligheder:
  • 1. stemme(= melodi): T
    2. stemme(=medstemme): S
    3. stemme: (medstemme): A

  • 1. stemme(= melodi): S
    2. stemme(=medstemme): A
    3. stemme: (medstemme): T

Når T ligger øverst så angiv at den synges en oktav under.

Fremgangsmåde:
  • Hvilken skala benyttes i melodien?
      Dur/mol, Dur-pentaton, mol-pentaton, hexaton(tonalitet).
  • Bestem om melodien skal være øverst, nederst, eller i midten
  • Lav først den ene medstemme. Spil/hør den sammen med melodien
  • Lav derefter den 3. stemme og spil den sammen med melodien
  • Lyt til den akkord som de tre toner tilsammen danner, på et givent sted i takten.
      Hvordan klinger det?
  • Hvordan klinger de sammen med bastonerne?
  • Sørg for at de tre stemmer tilsammen danner dur eller mol treklange
      (afhængig af hvilken type akkorder melodien har)
  • Undgå som hovedregel derfor formindskede treklange
  • De tre stemmer kan også danne treklange ved at bestå af omvendinger: Fx terts + kvart eller
      kvart +terts
  • Vær opmærksom på at man ikke altid kan tilføje de to stemmer i tertsafstand(fauxbourdon)
  • Brug samme type skala og stemmeføring i hele afsnittet.
  • Brug samme type akkorder i hele afsnittet
  • Vær bevidst om at tænke både ”lodret” og ”vandret”.
 
Flydekor

Korstemmer:
  • Et kor består af et antal stemmer fx  S, A og T

Beliggenhed:
  • Tæt beliggenhed: akkordtoner skal ligge så tæt så muligt ; ingen huller/”tomme”  akkordtoner mellem stemmerne(som hovedregel)
  • Spredt beliggenhed: en eller flere ”tomme”  akkordtoner  mellem stemmerne

Ambitus:
  • Det område som stemmerne ligger indenfor:   fra d i basnøglen til h i G_nøglen

Flydekor:
Hver stemme skal ligge på en akkordtone
Flydestemmerne har lange nodeværdier
er ofte 3-stemmigt
skal ligge i tæt beliggenhed
kan synges af M,  K, eller M og K(blandet): fx S+A+T

Regler for stemmeføring(hvordan stemmen bevæger fra akkord til akkord):

Hovedregel: 
Den enkelte stemme skal bevæge sig mindst muligt (op og ned)fra en akkord til den næste. Dvs. den skal gå nærmeste vej.

Øvrige regler:
  • Fællestoner mellem akkorder skal benyttes
  • I 4-klange (fx  D7,  Cmaj 7 osv. ) udelades grundtonen eller kvinten. 
    (Her bliver så et ”hul” i akkorden fordi enten grundtonen eller kvinten mangler)
  • Tilstræb at en spændingstone(ledetone) opløses i den retning den spænder: Dvs. at den går en halv eller en hel tone op(eller ned). Dette kaldes også regelmæssig stemmeføring. (se eks. 6)
  • Hvis stemmen er nød til at springe fx en terts op eller ned kaldes det uregelmæssig stemmeføring.
Print Friendly Version of this pagePrint Get a PDF version of this webpagePDF
På denne side kan du få hjælp til at lave arrangementer i hhv. Jazz og Pop/rock-genren. 

Læs også