Skriftligt eksamen på engelsk A-niveau
Eksamensopgaven i engelsk består af fire opgaver: tre grammatiske/sproglige opgaver (assignment 1-3) og en opgave i skriftlig fremstilling (assignment 4). Det samlede prøvemateriale udleveres ved prøvens start, og der afleveres én samlet besvarelse ved prøvens afslutning.
Det betyder, at du selv skal disponere sin tid. Du har 5 timer til besvarelse af prøven. Besvarelsen afleveres i ét dokument med opgaverne i rækkefølgen 1-4. Det anbefales, at man skriver sin besvarelse i skabelonen (“Template”).
Husk at du skal løse alle fire opgaver! Assignment 1 - 3
Disse prøver fokuserer på grammatik, herunder ortografi og tegnsætning, samt på semantik. Du kan eksempelvis blive bedt om at identificere en bestemt grammatisk tid og forklare dens brug i et stykke tekst; at finde subjekt og verballed i et stykke tekst og forklare ledstillingen i sætningerne; at forklare brugen af apostrof i understregede eksempler i et tekststykke; eller i et lyd- eller videoklip at finde og skrive ord fra et bestemt semantisk felt samt skrive, hvilken ordklasse ordene tilhører. Materialet i assignments 1-3 består af korte uddrag af autentiske tekster. Da du har adgang til ordbøger og grammatikbøger, er det ikke meningen, at du skal lire en regel fra en grammatikbog af, men at du skal give en forklaring på baggrund af eksemplerne. Der lægges vægt på, at du anvender faglige begreber i besvarelserne, fx betegnelser for ordklasser, sætningsled, sætningstyper, typer af ordstilling, tider, bøjningsmønstre osv. Assignment 1 er en kort opgave med fokus på ét grammatisk område
. Assignment 2 er en mere omfattende opgave, der typisk vil fokusere på tre forskellige emner indenfor grammatik, ortografi eller tegnsætning. De tre underopgaver i assignment 2 vil typisk alle indeholde en variant af formuleringen Forklar kort på baggrund af de understregede eksempler.... I assignment 3 består tekstmaterialet til opgaven af et kort video- eller lydklip, typisk på 2-3 minutter, med ét grammatisk eller semantisk fokus. GODE RÅD TIL ASSIGNMENT 1-3
Assignment 4
Assignment 4A I opgave A skal du foretage en litterær analyse og fortolkning. Materialet vil typisk være en novelle. Opgaven angiver et analysefokus, som du skal gøre dig umage med at fokusere på. Desuden kan der være nogle linjer, som du skal næranalysere. Du skal bruge citater fra novellen i din analyse. Assignment 4B Det ikke-fiktive tekstmateriale vil typisk bestå af enten én tekst, der foreligger som både skrevet tekst og video, fx en tale, en TEDtalk eller lignende; eller af en skrevet tekst, fx en artikel eller et essay, suppleret med en video om det samme emne. Opgaven angiver et analysefokus, som du skal gøre dig umage med at fokusere på. Desuden kan der være nogle linjer, som du skal næranalysere. Du skal bruge citater fra teksten og/eller videoen i din analyse. Eksempel på opgavetekst
Assignment 4A – Fiction Write an analytical essay (900-1200 words) in which you analyse and interpret [short story]. Part of your essay must focus on [...]. In addition your essay must include an analysis of the style of writing in [...]. In your essay you must include references to the short story. Assignment 4B – Non-fiction Write an analytical essay (900-1200 words) in which you analyse [the non-fiction text(s)] and discuss [an issue]. Part of your essay must focus on [...]. In addition your essay must include an analysis of the style of the language in [...]. In your essay you must include references to [the text(s)]. All references must be documented. Begreber i opgaveformuleringerne:
To analyse Med udtrykket analyse menes at undersøge teksten nærmere: dens bestanddele, virkemidler, temaer osv. To interpret Med udtrykket interpret menes at forklare, hvordan de enkelte bestanddele skal forstås i tekstens sammenhæng og dermed at klarlægge tekstens budskab. To discuss Med udtrykket discuss menes at fremdrage holdninger til et emne. Emnet vil fremgå af opgaveformuleringen. En diskussion sammenstiller forskellige og ofte modsatrettede synspunkter med argumentation for disse, og den kan afsluttes med argumenteret personlig stillingtagen. Struktur
Anvisningerne her er selvfølgelig kun vejledende, og du er frit stillet til at gøre det anderledes. Men følger du anvisningerne, får du en god, gennemprøvet struktur i din besvarelse, og de enkelte afsnit får et passende omfang i forhold til hinanden. Opgavebesvarelsen og dens opbygning
Det er afgørende at dit essay kommer til at fremstå som en sammenhængende skriftlig fremstilling. Så undgå afsnitsoverskrifter og punktopstillinger — men del selvfølgelig ind i afsnit.
Sådan gør du
Kilde: Lærerens hæfte Reform 2017, NY STX A engelsk, undervisningsministeriet, august 2018
|
På denne side kan du læse om Engelsk A-niveau.
Læs også |