Opgavens faglige mål
De faglige mål for de store opgaver er beskrevet i læreplanen for gymnasiet i bilag 129 om Studieretningsprojektet.
Du kan herunder læse de faglige mål inklusiv kommentarer. Eleven skal kunne: § afgrænse, formulere og begrunde en problemformulering på baggrund af en kompleks faglig problemstilling Det er læreren der sammen med klassen gennemfører det/de forløb der leder op til SRO'en, og dermed afgrænser og formulerer den problemformulering der skal være din SRO, men du skal være bevidst om, hvilke valg læreren har gjort i denne forbindelse. § besvare en stillet opgaveformulering, således at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen Det er vigtigt, at din besvarelse af den overordnede problemformulering er styrende for hele opgaven. Der skal altså være en rød tråd mellem indledningen, de enkelte afsnit og konklusionen - sørg for at holde fokus opgaven igennem. § planlægge og gennemføre en undersøgelse af en problemstilling med anvendelse af viden, kundskaber og metoder fra indgående fag Det er som udgangspunkt læreren der planlægger rammerne for undersøgelsen i SRO'en, men du skal være bevidst om, hvilke valg læreren har gjort i denne forbindelse. § demonstrere faglig indsigt og fordybelse ved at beherske relevante faglige mål i indgående fag og ved at sætte sig ind i relevante nye faglige områder Du skal i dit arbejde med opgaven vise en relevant faglig viden i begge de indgående fag. § udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder – udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale I SRO'en udarbejdes opgaveformuleringen af læreren, og dermed er det også læreren der i nogen grad vælger metoder og/eller materiale. Men du skal være bevidst om de valg af metoder, faglige tilgange og materialer opgaven er bygget op omkring. § gøre sig metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med behandling af en kompleks faglig problemstilling I SRO'en skal du (både skriftligt og mundtligt) kunne formulere metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser om, hvordan du arbejder med fagene. § skriftligt formidle et fagligt område og beherske fremstillingsformen i en faglig opgave, herunder citatteknik, noter, kildefortegnelse, omfang og layout Det er vigtigt i den akademiske opgave, at du dokumenterer hvorfra du har din viden, eller på hvilken baggrund du drager dine konklusioner - dette sker gennem citater, notatapparat, og litteraturliste. § mundtligt formidle et fagligt arbejde og de væsentligste konklusioner samt indgå i en faglig dialog herom. Hvis studieretningsprojektet omfatter innovation, skal eleverne kunne udvikle og vurdere innovative løsningsforslag. Det er en central del af opgavens samlede vurdering, at du efterfølgende kan præsentere opgavens væsentligste konklusioner, og at du kan indgå i en faglig, metodisk og basal videnskabsteoretisk dialog om opgaven. Du skal som udgangspunkt IKKE lave en opgave med et innovativt løsningsforslag. |
På denne side kan du finde en kommenteret udgave af de faglige mål for de store opgaver i gymnasiet.
Læs også |