Opbygning og sprog
I den akademiske opgave, er det din opgave, at opstille og undersøge en faglig eller flerfaglig problemformulering, og herefter formidle din besvarelse skriftligt.
For at din opgave bliver god, skal du, udover selvfølgelig et godt og solidt fagligt arbejde med udgangspunkt i relevante faglige metoder, lave en struktureret og sammenhængende besvarelse, hvor du gennem en faglig argumentation og dokumentation får besvaret opgavens problemformulering. Udover de formelle krav til opgavens indhold, og de faglige metodiske krav til undersøgelsen, er der også krav til opgavens udformning og opsætning, herunder til dens sprog. Opgaven består som udgangspunkt af disse elementer:
Opgaven samlede omfang er 6-8 normalsider a 2400 anslag (tegn inkl. mellemrum). Medtællende er: Selve opgaven (indledning, hoveddele, konklusion inkl. noter/henvisning. Sproget
Du bør i opgaven forsøge at forholde dig objektivt til de problemstillinger du arbejder med. Samtidigt skal du tænke på, at du har en læser, som du gerne vil overbevise om, at det er en god og velskrevet faglig opgave du sidder med. Det kan måske være svært at give klare anvisninger til, hvordan du skal skrive let og flydende, fagligt og objektivt på en gang, men her følger et par gode råd: Forhold dig objektivt Du skal I din opgave skrive som en fagperson, der objektivt behandlinger en faglig problemformulering. Du kan fx forsøge med at undgå de personlige stedord (”jeg” og ”vi”), og i stedet anvende passive former. Ved at anvende passive former kan du virke mere velargumenteret og mindre påstående - sådan at din konklusion er rigtig, ikke fordi du siger det, men fordi du har argumenteret for det. Du kan dog også bruge et personligt "jeg" i fx din opsamling eller lignende. Snak evt. med din vejleder om de faglige traditioner i dit fag.
Brug fagets begreber og termer korrekt Det er en faglig opgave du skriver, og derfor er det vigtigt, at du anvender et fagligt sprog.
Sælg din opgave Selvom det måske ikke er en grammatisk opgave, hjælper god stavning, god sætningsopbygning og korrekt tegnsætning m.v. med til at skabe en god besvarelse.
Opsætning
Din opgave skal gerne have et strømlinet og professionelt udtryk. Dette gøres både ved hjælp af opgavens struktur og opgavens layout. Dine vejledere angiver i opgaveformuleringen opgavens omfang. Omfanget vil oftest være angivet i normalsider - 2400 tegn inkl. mellemrum (brug dit skriveprograms ordoptælling). Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, grafer, bilag, tabeller, det engelske resume mv. tæller normalt ikke med, ligesom fodnoter heller ikke er en del af optælllingen af sideantallet. Struktur
Når du skriver din opgave er det vigtigt, at du laver en tydelig struktur i opgaven. Som tidligere nævnt bør du: 1) Lave inddelinger i afsnit /linjeskift (gerne 2-4 stykker på en side) 2) Lave sigende overskrifter (undgå alene at bruge spørgeordene [redegør, analyser, diskuter m.fl], men skriv kort hvad afsnittet handler om. Husk: du gerne må anvende kapitelnumre og underkapitler (1.0, 2.0, 2.1 osv). Layout
Det er vigtigt at I giver jeres opgave et professionelt udtryk. Dette gøres bl.a. ved: 1) God og læsbar skrifttype 2) Tydelig markering af overskrifter - brug gerne kapitelinddelinger. 3) Sidetal 4) Sidehoved 5) Forside Alle disse ting gør læseoplevelsen bedre, og kan understøtte en i forvejen god opgave. Det kan i øvrigt være en fordel at vente med den endelige opsætning til man har hele teksten klar. Brug i øvrigt vejledningen til MS-word (øverst til højre) |
På denne side kan du få hjælp til, hvordan du gennem en god struktur og opsætning, kan understøtte opgavens røde tråd.
Læs også |