Formelsamling til Samfundsfag og Excel
|
Denne vejledning er lavet i forhold til brug af Microsoft Excel 2010 i sommeren 2013. Dog er funktionerne de samme i både tidligere og senere versioner.
Hvis du selv vil lave nogle af eksemplerne, skal du anvende filen ”data til formelsamling til Samfundsfag og Excel” (filen downloades til din computer). Husk: Du vil ikke have mulighed for at afspille videoerne til en eventuel skriftlig eksamen i samfundsfag Valg af beregning?
I en lang række af de skriftlige opgaver (især fællesdel og delopgave 1), vil der være krav om, at du anvender relevante (!) beregninger, som dokumentation for din argumentation. Du vil her have mulighed for at vælge imellem en række forskellige beregninger, og du må derfor nøje overveje, hvilke typer af beregninger, der kunne være relevante i forhold til opgaven og tabelmaterialet. Typisk kan du vælge mellem disse tre beregniner:
Dog er der også mulighed for en lang række andre beregninger, som fx. at rense BNP for inflation, udregne lineær- eller ekspotentiel regression, samt statistisk usikkerhed
Indekstal
Bruges til at vise procentvise ændringer i fx BNP, set i forhold til et basisår. 
Se eksempel med udregning af Indekstal for hhv. ’BNP’ og ’Statsgæld’ i videoen nedenunder.
Procentvis vækst
Bruges til at vise den årlige vækst i procent. 
Se eksempel med Udregning af Indekstal for hhv. ’BNP’ og ’Statsgæld’ i videoen nedenunder:
Relative (procentive) andele og andre udregninger.
Udover indekstal og procentvis vækst, kan det ofte være en god ide at kigge på de relative andele, for at kunne analysere den relative andel mellem to parametre. Video med udregning af arbejdsløshedsprocent, forhold mellem indtægter og udgifter på betalingsbalancens løbende poster, overskud på offentlig budget. Video med udregningen af forholdet mellem offentlig gæld og BNP i forhold til EU’s konvergenskrav jf. nedenstående formler nedenfor:
Formel for at tilbageregne fx BNP i løbende priser til faste priser, og dermed rense tallet for prisudviklingen ser sådan ud:
Video med eksempel på at gå fra løbende til faste priser – fraregnet inflationen:
Lineær regression (og ekspotentiel regression)
Som udgangspunkt kræves i samfundsfag, at I skal kunne lave (og fortolke) på en lineær regression (og R2 – målet for spredningen), men ofte vil sammenhængen være ekspotentiel (fx befolkning, vækst i BNP m.m.), og det vil derfor ofte være lige så relevant at undersøge og fortolke på ekspotentiel vækst. Marker data, vælg: indsæt, punktdiagram. Højreklik på dataserien, klik tilføj tendenslinje, vælg lineær regression (eller eks. regression), vælg vis ligning i diagram, og vælg vis r-kvadreret værdi i diagram Normalt vil man i matematik sige, at man arbejder med en R2-værdi på over 0,95, men pga. de mange faktorer arbejder vi ofte i samfundsfag med en meget lavere værdi (<0,50). Husk dog at diskutere brugen af denne, afhængig/uafhængig, hvad påvirker hvad m.m.. Eksempel (jf. data-filen – fanen ’lineær regression): Lineær regression og ekspotentiel regression: Se youtube-video med eksempel på lineær regression – og ekspotentiel regression
Konfidensintervaller
Når du anvender en meningsmåling (fx meningsmålinger til folketinget), er der en statistisk usikkerhed i forhold til, i hvilket omfang din meningsmåling afspejler hele populationen.
For at udregne den statistisk usikkerhed, kan du udregne et konfidensinterval, dvs. en beregning af, indenfor hvilket interval du med 95% sikkerhed kan sige, at den faktiske værdi i population vil være. For at udregne konfidensinterval skal du have to værdier:
Formlen for udregning af konfidensintervallet er angivet som: 
Fx vil udregning af konfidensinterval for en meningsmåling, hvor et politisk parti har fået 17,4 % af vælgerne, i en meningsmåling med 863 vælgere se således ud:
Hypotesetest
*) Hypotesetest var et krav i læreplanen frem til reformen i 2017. Vi har dog beholdt forklaringen her i vores formelsamling, men det er ikke et krav at du skal kunne den til fx en eksamen. Kan kun laves med absolutte tal – giver ikke mening med relative tal (procenttal). Hypotese og nulhypotese: Jeres nul-hypotese (H0) er, at der ikke er forskel. I skal altså nu udregne, hvordan ville mænd og kvinder fordele sig, hvis der ikke var forskel på kønnene. Hvis du kan afvise din H0-hypotese, har du statistisk bevist, at der er forskel på fordelingen på de variable, du undersøger. Video med eksempel på hypotesetest nedenfor: Nedenstående gennemgang er lavet i forhold til data til formelsamling til Samfundsfag og Excel, fanen hypotesetest.
Du får nu en p-værdi. P-værdien fortæller, hvorvidt du kan forkaste H0-hypotesen om, at der ikke er nogen forskel mellem mænd og kvinder. Normalt siger vi at når p-værdien er mindre end 0,05 (mindre end 5 %) kan vi forkaste H0-hypotesen, og der er således en statistisk forskellighed. N.B. – vigtige noter!!!
Overvej her:
|
På denne side kan du finde formler og video-eksempler på en række af de mest almindelige beregninger i samfundsfag.
Læs også: |
Print 
PDF