Sprog, opsætning og den røde tråd
|
Sproget
Du bør i opgaven forsøge at forholde dig objektivt til de problemstillinger du arbejder med. Samtidigt skal du tænke på, at du har en læser, som du gerne vil overbevise om, at det er en god og velskrevet faglig opgave du sidder med. Det kan måske være svært at give klare anvisninger til, hvordan du skal skrive let og flydende, fagligt og objektivt på en gang, men her følger et par gode råd: Forhold dig objektivt Du skal I din opgave skrive som en fagperson, der objektivt behandlinger en faglig problemformulering. Du kan fx forsøge med at undgå de personlige stedord (”jeg” og ”vi”), og i stedet anvende passive former.
Ved at anvende passive former kan du virke mere velargumenteret og mindre påstående - sådan at din konklusion er rigtig, ikke fordi du siger det, men fordi du har argumenteret for det. Du kan dog også bruge et personligt "jeg" i fx din opsamling eller lignende. Snak evt. med din vejleder om de faglige traditioner i dit fag.
Brug fagets begreber og termer korrekt
Det er en faglig opgave du skriver, og derfor er det vigtigt, at du anvender et fagligt sprog.
Sælg din opgave
Selvom det måske ikke er en grammatisk opgave, hjælper god stavning, god sætningsopbygning og korrekt tegnsætning m.v. med til at skabe en god besvarelse.
Opsætning
Med udgangspunkt i Blooms tre grundlæggende taksonomiske niveauer, har akademiske opgaver i gymnasiet en tendens til at have tre hoveddele (redegørende, analyserende og vurderende/diskuterende) - men dette er ikke et krav - man kan fx sagtens forestille sig flere analyserende spørgsmål, en kort redegørelse/begrebsafklaring senere i opgaven osv., ligesom nogle af fagenes metoder anvender en anden taksonomi end Blooms. Derimod er det et krav, at opgaven indeholder en indledning, som sætter for rammen for din opgaven og din disposition for opgaven (som tager udgangspunkt i problemstillingerne), ligesom opgaven skal indeholde en konklusion, hvori du samler op på opgavens hoveddele, for at kunne samle op på din det spørgsmål som har været styrende for opgaven. En opbygning kan altså være: Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 2.0 Første kapitel – redegørelse/begrebsafklaring 3.0 Andet kapitel – analyse 4.0 Tredje kapitel – diskussion/vurdering 5.0 Konklusion 6.0 Litteraturliste 7.0 Bilag Det kan være rigtigt godt at bruge en kapitelinddeling som vist herover - og brug også gerne underafsnit/-overskrifter (ex 3.1 Personkarakteristik og miljø) til at skabe en god struktur i besvarelsen. Det anbefales at du også præsenterer de anvendte metoder i opgaven. Læs mere her. Overskrifter og kapitler
Det er vigtigt at du giver afsnittene mere sigende overskrifter end redegørelse, analyse og diskussion. Beskriv i kort form, hvad det er vi som læsere kan forvente at finde i afsnittet. Snak evt. med din lærer/vejleder om hvordan du kan Eksempel på overskrifter med kapitelinddelinger 
Problemformulering, problemstillinger og den røde tråd
Som nævnt i afsnittet om den videnskabelige basismodel og i afsnittet om problemformulering, er problemformuleringen udgangspunktet for dit projekt og dermed også din SRP-opgave. I den gode SRP-opgave er det således (ofte) problemformuleringen som skal skabe sammenhængen mellem opgavens fagfaglige dele. Den røde tråd skaber du ved, at du at hvert afsnit relateres til opgavens problemformulering. Dette gør du bedst ved at skrive afsnit, hvori du formulerer hvordan de enkelte afsnit/delkonklusioner hænger sammenmed opgavens overordnede ramme. Indledning Du skal i din indledning lave en disposition for opgaven, hvori du beskriver sammenhængen mellem opgavens problemstillinger og opgavens overordnede mål (problemformulering). Indledingen skal ikke bare være en gengivelse af opgavens problemstillinger. Overvej at lave en todelt indledning til opgaven:
Opgavens enkelte dele/kapitler Du bør i indledningen af alle opgavens kapitler lave korte overgange, hvori du angiver hvad formålet med afsnittet er (i forhold til opgavens problemformulering), og i afslutningen af alle afsnit lave korte opsamlinger/delkonklusioner på, hvad du i afsnittet er nået frem til. Opgavens konklusion Du skal i konklusionen fokusere på at besvare opgavens problemformulering, og ikke ’bare’ gengive hvilke afsnit du har skrevet. I konklusionen skal du altså besvare det spørgsmål der har været styrende for din opgave. Opgavens enkelte kapitler/dele er altså dokumentationen og argumentationen for, at dit svar er gyldigt, velbegrundet og velunderbygget. Det vil i øvrigt sige, at din konklusion hovedsaligt skal fokusere på at besvare den første del af indledningen (problemformuleringen). Eksempler på indledning og konklusion
Her nedenfor kan du se tre eksempler på forbindende afsnit, der binder opgavens elementer sammen. Eksemplerne er fra en opgave skrevet i Samfundsfag A og Religion B om radikalisering i Danmark.
|
På denne side kan du finde råd og vink til sproget i den akademiske opgave, og hjælp til hvordan du skaber rød tråd og sammenhæng i dit projekt.
Læs også |
Print 
PDF