Problemformulering og problemstillinger
|
Udgangspunktet for enhver god opgave er en god og præcis ramme for opgaven. Når vi arbejder med de akademiske opgaver, anvendes tre forskellige begreber i sammenhæng med opgavens rammesætning. For at modvirke forvirring, får du her en kort forklaring til de tre begreber:
Problemformulering
Problemformuleringen er det overordnede spørgsmål, som din opgave skal forsøge at besvare. Problemformuleringen er ofte et spørgsmål på det højeste taksonomiske niveau, og ligger i forlængelse af det diskuterende/vurderende niveau. Vejledningen skulle gerne være med til at indkredse, hvad det er opgaven overordnet skal omhandle. Samtidigt er problemformuleringen med til at skabe sammenhæng i opgaven (læs mere om opgavens røde tråd her) I tværfaglige opgaver skal problemformuleringen gerne lægge op til at inddrage begge fags faglighed. Du kan i arbejdet med din problemformulering overveje:
Opgaveformulering
Opgaveformuleringen gives fra lærer/vejleder til eleven, og er den stillede opgave som du som elev skal besvare med din opgave. I nogle af træningsopgaverne får du ikke en udleveret opgaveformulering, men vil blot få godkendt din problemformulering med tilhørende problemstillinger af din lærer/vejleder. Problemstillinger
Problemstillinger er de faglige spørgsmål du er nødt til at besvare, for at kunne besvare din problemformulering. Problemstillingerne har oftest udgangspunkt i de taksonomiske niveauer og spørgeord, men da fagene arbejder forskelligt med taksonomi, og arbejder ud fra forskellige spørgeord m.v., kan du ikke her finde en samlende beskrivelse af opgavens dele. Derimod kan du læse om de enkelte fag i faglige sammenhænge ved at klikke øverst til højre. |
På denne side kan du finde en introduktion til begreberne "Problemformulering", "Opgaveformulering" og "Problemstillinger".
Læs ogsåLæs derudover fagenes sider om de store skriftlige projekter
|
Print 
PDF