Octavius Skriveportal for Viby Gymnasium Stx
  • Overblik
  • FAGLIG SKRIVNING
    • Humanistiske Fag >
      • Dansk >
        • Opgaver >
          • Ensamensopgaven i dansk
          • Den litterære artikel
          • Kronikken
          • Essayet
        • Skrivehjælp >
          • Skrivehandlinger i dansk
          • Flyums 5-punkts metode
          • Skriv med Words punktopstilling
        • Dansk i SRP
        • Værktøj
      • Engelsk >
        • Opgaver Engelsk >
          • Engelsk A >
            • Delprøve 1 (Engelsk A)
            • Delprøve 2 (Engelsk A)
          • Engelsk A med internetadgang (forsøg) >
            • Delprøve 1 (Engelsk A - internet)
            • Delprøve 2 (Engelsk A - internet)
          • Engelsk B >
            • Delprøve 1 (Engelsk B)
            • Delprøve 2 (Engelsk B)
        • Skrivehjælp >
          • Skrivehandlinger i engelsk
          • Overgange Engelsk
          • Checkliste skriftlig engelsk
          • Eksempler på byggestene til det engelske essay
        • Værktøj >
          • Analyse af non-fiction
          • Analyse af fiction
          • Ordliste til analyse af non-fiction
          • Analyse af tale
          • Retorisk analyse
      • Historie
      • Kinesisk >
        • Kinesisk i samspil
      • Musik >
        • Skriftlig musik
        • Arrangementer delprøve 2
        • Musik i samspil
      • Religion
      • Spansk >
        • Skriftlig Spansk >
          • Genrer delprove 2
        • Spansk i samspil >
          • Eksempler på opgaveformleringer med spansk
      • Tysk >
        • Tysk A-Niveau
        • Tysk B-Niveau
    • Naturvidenskabelige Fag >
      • Biologi >
        • Journal
        • Rapport >
          • Rapportstruktur
        • Eksamensopgave A-niveau
        • Typeord i Biologi
        • Biologi i samspil
      • Bioteknologi >
        • Journal i bioteknologi
        • Rapportskrivning i bioteknologi
        • Eksempel på besvarelse
        • Typeord og gode råd
        • Figurmateriale bioteknologi
        • Grafer bioteknologi
        • Bioteknologi - SRP
      • Fysik >
        • Journal (fysik)
        • Rapportvejledning (fysik)
        • Grafer (fysik)
      • Idræt >
        • Idræt i samspil
      • Kemi >
        • Rapportskrivning Kemi
        • Journalskrivning Kemi
        • Figurer Kemi
      • Matematik >
        • Eksempel på besvarelse
        • Fagrelevante værktøjer
        • Matematik i samspil
        • Eksamensråd til skriftlig eksamen (matematik)
      • Naturvidenskabeligt grundforløb NV >
        • Journal
        • Rapportvejledning
        • Grafer og figurer
    • Samfundsvidenskabelige Fag >
      • Psykologi
      • Samfundsfag >
        • Opgavetyper i skriftlig samfundsfag
        • Synopsis (eksamen)
        • Tabellæsning
        • Formelsamling
        • Om at skrive sammenhængende
        • Samfundsfag i samspil
        • Materialesøgning (samf)
        • Eksamensråd til skriftlig eksamen
        • Eksamensråd til mundtlig eksamen
        • Skr. eksamen med net
  • DHO
    • Formalia >
      • Opbygning og sprog
      • Indholdsfortegnelse
      • Citater og henvisninger
      • Litteraturliste
    • Indhold >
      • Problemformulering og problemstillinger
      • Om at skrive tværfagligt
      • Opgavens røde tråd
      • Argumentation og dokumentation
    • Materialer >
      • Materialesøgning og materialebrug
      • Snyd og plagiat
    • Opgaveprocessen >
      • Opgavens faglige mål
      • Tidsplan og aflevering
      • Bedømmelseskriterier
  • SRO
    • Formalia (SRO) >
      • Opbygning og sprog (SRO)
      • Indholdsfortegnelse (SRO)
      • Citater og henvisninger (SRO)
      • Litteraturliste (SRO)
      • Resumé på engelsk (abstract)
    • Indhold (SRO) >
      • Problemformulering og problemstillinger (SRO)
      • Om at skrive tværfagligt (SRO)
      • Opgavens røde tråd (SRO)
      • Argumentation og dokumentation (SRO)
    • Materialer (SRO) >
      • Materialesøgning og materialebrug (SRO)
      • Snyd og plagiat (SRO)
    • Opgaveprocessen (SRO) >
      • Opgavens faglige mål (SRO)
      • Tidsplan og aflevering (SRO)
      • Vejledning (SRO)
      • Bedømmelseskriterier (SRO)
  • SRP
    • Formalia (SRP) >
      • Opbygning og sprog (SRP)
      • Indholdsfortegnelse (SRP)
      • Citater og henvisninger (SRP)
      • Litteraturliste (SRP)
      • Resumé på engelsk (abstract)
    • Indhold (SRP) >
      • Problemformulering og problemstillinger (SRP)
      • Om at skrive tværfagligt (SRP)
      • Opgavens røde tråd (SRP)
      • Argumentation og dokumentation (SRP)
    • Materialer (SRP) >
      • Materialesøgning og materialebrug (SRP)
      • Snyd og plagiat (SRP)
    • Opgaveprocessen (SRP) >
      • Opgavens faglige mål (SRP)
      • Valg af fag (SRP)
      • Vejledning (SRP)
      • Tidsplan og aflevering (SRP)
      • Bedømmelseskriterier (SRP)
  • AT
    • AT-projektet >
      • Valg af sag, fag og metoder (AT)
      • Innovation
      • Vejledning (AT)
      • Materialesøgning og materialebrug (AT)
    • Problemformulering og synopsis (AT) >
      • Problemformulering og problemstillinger (AT)
      • Synopsis og talepapir (AT)
    • Eksamen (AT) >
      • Faglige mål og bedømmelseskriterier (AT)
      • Tidsplan (AT)
  • Værktøj
    • Skrivehandlinger/spørgeord
    • Fag i sammenspil (oversigt)
    • Word-vejledning
    • Portal.supportcenter.dk
  • Hjælp
  • Overblik2
  • Til toppen
  • Opbygning
  • "Hvor lang skal den være?"
  • Forarbejde
  • Titel
  • Indledning
  • Redegørelse
  • Karakteristik
  • Diskussion
  • Afrunding

Kronikken


Om kronikken
I det virkelige liv er kronikken en klart defineret genre: en holdningsbaseret, argumenterende tekst, bragt fx i en avis eller et tidsskrift, som regel omhandlende et aktuelt emne.
Som opgavegenre er kronikken noget lidt andet, og når vi taler om kronikken i det følgende, taler vi om den som opgavegenre. Her handler kronikken om at belyse og analysere en argumenterende tekst, samt føre diskussionen af dens emne et skridt videre. Den tager altid udgangspunkt i en tekst (sædvanligvis en ”rigtig” kronik), som du skal regne med at læseren ikke kender — men nok vil finde interessant hvis du gør ordentligt rede for den. Derfor skal kronikken som opgave indeholde:

  • en redegørelse for synspunkterne i udgangsteksten
  • en analyse af den, fx i form af en karakteristik af argumentationen
  • en diskussion af emnet

​Som forfatter af kronikken har du gjort din stilling op og skal klæde læseren på til også at tage kvalificeret stilling.
​ 
 
Opbygning
Kronikken bør indeholde 5 hovedafsnit – som du godt kan underinddele for fremstillingens skyld, men læseren skal have en klar fornemmelse for hvornår du bevæger dig fra hovedafsnit til hovedafsnit. Det betyder ikke at du skal lave underrubrikker, men du kan sagtens lave et ekstra linjeskift mellem hovedafsnittene hvis du synes det tydeliggør strukturen.
​ 

AFSNIT

INDHOLD

Indledning

Skriv dig ind på emnet og præsenter teksten, så både du og læseren kommer i gang — og i samme retning!

Redegørelse

NB: referat ≠ redegørelse (se under skrivehandlinger).
Gør kort rede for hvad skribenten mener — hvad er de centrale synspunkter?

Karakteristik

Karateriser hvordan synspunkterne fremføres. Udvælg de mest karakteristiske virkemidler i teksten. Giv eksempler og husk at bruge danskfaglige begreber.
Analyse af
 hovedargumentet/-erne med påstand, belæg, osv (se under argumentation).

Diskussion

Præsentation og afvejning af forskellige synspunkter (se under skrivehandlinger). Diskuter emnet med udgangspunkt i tekstens synspunkter og i din analyse af dem. Inddrag andre(s) synspunkter og tilfør gerne relevant viden om emnet.
HUSK at diskussionen ikke handler om hvad du
 synes, men om at få belyst emnet fra flere sider!

Afrunding

Du skal i mål, og det skal læseren også. Rund kronikken af i forhold til indledningen og det oplæg du gav der. Her må du gerne tage stilling, også til diskussionen i forrige afsnit.

 

 
 
​"Hvor lang skal den være?"

Det er ofte det første spørgsmål læreren bliver mødt med. Det fornuftige svar er: ”Lang nok.” Nemlig lang nok til at opgaven er løst tilfredsstillende. Det er ikke en dyd i sig selv at skrive langt – tværtimod er god skriftlig fremstilling kompakt og fri for tomme kalorier. Du forventes at skrive 3,5 sider som minimum, men sigt efter ca. 4. Hvis vi tager udgangspunkt i 4 sider, kan hovedafsnittene fx fordeles således: 
Picture
De stiplede linjer i grafikken angiver at grænserne er flydende og selvfølgelig bør indrettes efter indholdet. Grafikken er rent vejledende. Husk at du ikke skal lave overskrifter til afsnittene!
Du må selvfølgelig gerne skrive mere hvis du har indhold til det, men hellere 4 sider uden gentagelser og tomgang end 5 med!
​

 
Forarbejde
Inden du skriver skal du planlægge din skrivning så du ved hvad du vil med de enkelte afsnit. 

På den måde sikrer du dig en rød tråd gennem besvarelsen. Samtidig vil det gå meget hurtigere at skrive selve opgaven, fordi du ved hvad der skal stå hvor, og hvilke pointer du vil skrive dig frem til i de enkelte afsnit.

Du kan downloade et skema til forarbejdet i kolonnen til højre. Det kan du begynde skrivearbejdet i.

Start med at læse venstre side i skemaet, og skriv stikord til hvad en form- og indholdsanalyse kan indeholde. Udfyld derefter højre-siden (Du behøver ikke nødvendigvis tage punkterne i rækkefølge).

 
Titel 
Titlen skaber det første indtryk hos læseren. En sjusket udført eller ligegyldig titel stemmer forventningerne lavt.

Picture
Brug opgavens titel som titel på din artikel, fx Sundhedsidealer, eller Kunstens rolle i samfundet.
Skriv titlen med stort begyndelsesbogstav og uden punktum.

Picture
Undgå sjuske- og stavefejl. Overalt!

 
Indledning 
Gør dig fortjent til at blive læst! Fang læserens opmærksomhed og antyd hvad dit fokus vil være i analysen og fortolkningen. På den måde styrker du strukturen og opmærksomheden, ikke kun hos læseren, men også hos dig selv.
Her præsenterer du din vinkling på den tekst der danner udgangspunkt for både dit analysearbejde og din diskussion, og du gør stoffet vedkommende for din læser. Du kan runde indledningen af med at præsentere analyseteksten med titel og forfatternavn, kilde og dato/årstal.

Picture
Skriv gerne en tragtindledning (hvor du starter bredt og snævrer ind mod emnet)
  • Tag udgangspunkt i en almen erfaring som er repræsenteret i teksten
  • Tag udgangspunkt i en almen erfaring
  • Tag udgangspunkt i et citat fra teksten
  • Start med et retorisk spørgsmål

Picture
Undgå at referere analyseteksten
  • Undgå at referere til dig selv og dine egne meninge
  • Undgå metasprog, dvs. henvisninger til skriveprocessen. Du skal fx ikke skrive om at du sidder og skriver nu fordi du har fået til opgave at …
  • Opgaven handler ikke om dig! Undgå fokus på dig selv:
Undgå klicheer og almindeligheder


 
Redegørelse 
Her skal du gøre rede for de synspunkter som udtrykkes i artiklen. Find hovedsynspunktet og tag udgangspunkt i det, men husk at du skal formulere din redegørelse selv — ikke som en citatmosaik. Du kan læse om forskellen på referat og redegørelse under Skrivehandlinger i kolonnen til højre

Picture
Dokumenter hovedsynspunktet med et velvalgt citat.
Vær objektiv og loyal i din redegørelse! Læseren skal kunne stole på den.
Brug nogle af følgende forbinderord (diskursmarkører):
  • Strukturerende: for det første/for det andet, indledningsvist, endelig
  • Tilføjende: derudover, på samme måde, yderligere
  • Forklarende: for eksempel, fx, f.eks., med andre ord, imidlertid, i modsætning hertil, på den anden side
  • Opsamlende: så, derfor, fordi, på denne måde, som resultat heraf
  • Argumenterende: men, på den anden side, tværtimod, ikke desto mindre, på trods af, til trods for

Brug referentmarkører til at markere hvem der siger hvad: forfatteren siger, skribenten mener, NN fremhæver, osv.
Dan overgange mellem afsnittene, fx ved at gentage ord eller fraser

Picture
Undgå at referere teksten/teksterne.
Undgå citatmosaik.

 
Karakteristik 
At karakterisere argumentationsformen er at demonstrere hvordan teksten formidler forfatterens synspunkter (læs om skrivehandlinger her). Den omfatter dermed en argumentationsanalyse, en sproglig analyse og en retorisk analyse, og du kan bruge elementer fra alle tre analyser. Du skal ikke gå slavisk igennem analysemodellerne, men udvælge dem der kan sige noget om tekstens karakteristiske træk.
Kataloget herunder er på ingen måde udtømmende, men brug det som et godt bud på hvad du i hvert fald bør kigge efter.
Læg især mærke til at appelformerne kun udgør en lille del af tekstens mulige karakteristika!

Appelformer
  • logos
  • pathos
  • ethos

Argumentationsanalyse
  • Påstand
  • Belæg
  • Hjemmel
  • Rygdækning
  • Styrkemarkør
  • Gendrivelse
Virkemidler
  • Gentagelser
  • Sætningsopbygning
  • Ordvalg og stilleje
    • Fremmedord/fagudtryk
    • Slang/talesprog
  • Billedsprog
  • Ironi/humor
  • Generaliseringer
  • Tegnsætning
  • Subjektivitet/objektivitet
  • Modsætninger
  • Perspektiverende sammenligninger
     
Picture
Slå ned på den centrale argumentation, og vis hvorfor du mener den er central.
Vælg nogle få centrale citater som dokumentation

Picture
Brug ikke side- og linjehenvisninger ved citaterne.
Undgå citatmosaik.
Undgå ophobninger af detaljer — du skal turde skære ind til det vigtigste.
Undgå stave- og sjuskefejl!


 
Diskussion 
Diskussionen er både en viderebearbejdning af teksten og en udvidelse af din egen kroniks fokus. Du skal belyse kronikkens emne ved at inddrage andre holdninger og synspunkter, heriblandt dine egne. Det centrale i diskussionen er nuancering: det handler ikke om bare at være enig eller uenig, men om at kvalificere sit synspunkt.

Du kan sætte dig selv op til diskussionen ved at overveje spørgsmål som disse:
  • Hvilke grundlæggende synspunkter fandt du under redegørelsesarbejdet? Savnede du umiddelbart nogle, eller kan du komme i tanker andre?
  • Er du enig eller uenig med skribenten? Hvor langt rækker enigheden eller uenigheden?
  • Hvilke indvendinger har du umiddelbart imod skribentens synspunkter, og hvordan ville du kunne formulere dem?
  • Hvilken indvendinger kunne du forestille dig hvis du så på emnet med en helt anden baggrund? Hvordan ville det se ud, fx, for en indvandrer eller en indfødt, en akademiker eller en ikke-akademiker, en patient eller en behandler, en religiøs eller en sekulær, en politiker eller en aktivist?
  • Er emnet udelukkende aktuelt, eller har det (også) en historisk dimension?
  • Hvad mener du egentlig selv om det?

Lav eventuelt et (hurtigt: 5 minutter) mindmap over mulige vinkler.

Arranger dine diskussionspunkter i en logisk struktur, så du får sammenhæng i afsnittet.

Picture
Tag udgangspunkt i din redegørelse, men husk at det nu er emnet der skal diskuteres.
Brug nogle af forbinderordene (argumentmarkører) nævnt ovenfor til at holde sammen på din argumentation.
  • Strukturerende: for det første/for det andet, indledningsvist, endelig
  • Tilføjende: derudover, på samme måde, yderligere
  • Forklarende: for eksempel, fx, f.eks., med andre ord, imidlertid, i modsætning hertil, på den anden side
  • Opsamlende: så, derfor, fordi, på denne måde, som resultat heraf
  • Argumenterende: men, på den anden side, tværtimod, ikke desto mindre, på trods af, til trods for

Dan overgange mellem afsnittene, fx ved at gentage ord eller fraser
 
Picture
Undgå bare at synes noget — der skal argumenteres
Undgå at træde vande — diskussionen skulle gerne kvalificere dit synspunkt så du kan stå ved det.
 

 
Afrunding
Din besvarelse skal rundes af, så læseren har en klar fornemmelse af at nu er det slut — der mangler ikke en side, eller strømmen forsvandt ikke pludselig.
Det kan du sikre med nogle diskursmarkører af denne type:

  • Afslutningsvist …
  • Når alt kommer til alt …
  • Set under et …
  • Hvis man …

Picture
Picture
Sørg for at afrundingen hænger sammen med din indledning — henvis gerne til den.
 
Undgå klicheer og almindeligheder!
 

Print Friendly Version of this pagePrint Get a PDF version of this webpagePDF

Her får du en kortfattet, skematisk oversigt over kronikken med vejledende angivelser af omfang.

Læs også

  • Den litterære artikel
  • Essayet
  • Skrivehandlinger

forarbejde-kronik.doc
File Size: 40 kb
File Type: doc
Download File


Picture
Viby Gymnasiums skriveportal er udformet af lærere på skolen.
Der er i udformningen af materialet hentet inspiration fra forskellige faglige kilder. Skulle vi have glemt henvisning, eller have fejlciteret, er man velkommen til at kontakte os.
Materialet må i sin nuværende form frit anvendes af andre uddannelsesinstitutioner med kildeangivelse, så længe at materialet ikke fjernes fra vores web-portal.
Har du kommentarer til portalen, kan du skrive til octavius@vibygym.dk