Kronikken
|
Om kronikken I det virkelige liv er kronikken en klart defineret genre: en holdningsbaseret, argumenterende tekst, bragt fx i en avis eller et tidsskrift, som regel omhandlende et aktuelt emne. Som opgavegenre er kronikken noget lidt andet, og når vi taler om kronikken i det følgende, taler vi om den som opgavegenre. Her handler kronikken om at belyse og analysere en argumenterende tekst, samt føre diskussionen af dens emne et skridt videre. Den tager altid udgangspunkt i en tekst (sædvanligvis en ”rigtig” kronik), som du skal regne med at læseren ikke kender — men nok vil finde interessant hvis du gør ordentligt rede for den. Derfor skal kronikken som opgave indeholde:
Som forfatter af kronikken har du gjort din stilling op og skal klæde læseren på til også at tage kvalificeret stilling. Opbygning
Kronikken bør indeholde 5 hovedafsnit – som du godt kan underinddele for fremstillingens skyld, men læseren skal have en klar fornemmelse for hvornår du bevæger dig fra hovedafsnit til hovedafsnit. Det betyder ikke at du skal lave underrubrikker, men du kan sagtens lave et ekstra linjeskift mellem hovedafsnittene hvis du synes det tydeliggør strukturen.
"Hvor lang skal den være?" Det er ofte det første spørgsmål læreren bliver mødt med. Det fornuftige svar er: ”Lang nok.” Nemlig lang nok til at opgaven er løst tilfredsstillende. Det er ikke en dyd i sig selv at skrive langt – tværtimod er god skriftlig fremstilling kompakt og fri for tomme kalorier. Du forventes at skrive 3,5 sider som minimum, men sigt efter ca. 4. Hvis vi tager udgangspunkt i 4 sider, kan hovedafsnittene fx fordeles således: 
De stiplede linjer i grafikken angiver at grænserne er flydende og selvfølgelig bør indrettes efter indholdet. Grafikken er rent vejledende. Husk at du ikke skal lave overskrifter til afsnittene!
Du må selvfølgelig gerne skrive mere hvis du har indhold til det, men hellere 4 sider uden gentagelser og tomgang end 5 med! Forarbejde
Inden du skriver skal du planlægge din skrivning så du ved hvad du vil med de enkelte afsnit. På den måde sikrer du dig en rød tråd gennem besvarelsen. Samtidig vil det gå meget hurtigere at skrive selve opgaven, fordi du ved hvad der skal stå hvor, og hvilke pointer du vil skrive dig frem til i de enkelte afsnit. Du kan downloade et skema til forarbejdet i kolonnen til højre. Det kan du begynde skrivearbejdet i. Start med at læse venstre side i skemaet, og skriv stikord til hvad en form- og indholdsanalyse kan indeholde. Udfyld derefter højre-siden (Du behøver ikke nødvendigvis tage punkterne i rækkefølge). Titel
Titlen skaber det første indtryk hos læseren. En sjusket udført eller ligegyldig titel stemmer forventningerne lavt.
Indledning
Gør dig fortjent til at blive læst! Fang læserens opmærksomhed og antyd hvad dit fokus vil være i analysen og fortolkningen. På den måde styrker du strukturen og opmærksomheden, ikke kun hos læseren, men også hos dig selv. Her præsenterer du din vinkling på den tekst der danner udgangspunkt for både dit analysearbejde og din diskussion, og du gør stoffet vedkommende for din læser. Du kan runde indledningen af med at præsentere analyseteksten med titel og forfatternavn, kilde og dato/årstal.
Redegørelse
Her skal du gøre rede for de synspunkter som udtrykkes i artiklen. Find hovedsynspunktet og tag udgangspunkt i det, men husk at du skal formulere din redegørelse selv — ikke som en citatmosaik. Du kan læse om forskellen på referat og redegørelse under Skrivehandlinger i kolonnen til højre
Karakteristik
At karakterisere argumentationsformen er at demonstrere hvordan teksten formidler forfatterens synspunkter (læs om skrivehandlinger her). Den omfatter dermed en argumentationsanalyse, en sproglig analyse og en retorisk analyse, og du kan bruge elementer fra alle tre analyser. Du skal ikke gå slavisk igennem analysemodellerne, men udvælge dem der kan sige noget om tekstens karakteristiske træk. Kataloget herunder er på ingen måde udtømmende, men brug det som et godt bud på hvad du i hvert fald bør kigge efter. Læg især mærke til at appelformerne kun udgør en lille del af tekstens mulige karakteristika!
Diskussion
Diskussionen er både en viderebearbejdning af teksten og en udvidelse af din egen kroniks fokus. Du skal belyse kronikkens emne ved at inddrage andre holdninger og synspunkter, heriblandt dine egne. Det centrale i diskussionen er nuancering: det handler ikke om bare at være enig eller uenig, men om at kvalificere sit synspunkt. Du kan sætte dig selv op til diskussionen ved at overveje spørgsmål som disse:
Lav eventuelt et (hurtigt: 5 minutter) mindmap over mulige vinkler. Arranger dine diskussionspunkter i en logisk struktur, så du får sammenhæng i afsnittet.
Afrunding
Din besvarelse skal rundes af, så læseren har en klar fornemmelse af at nu er det slut — der mangler ikke en side, eller strømmen forsvandt ikke pludselig. Det kan du sikre med nogle diskursmarkører af denne type:
|
Her får du en kortfattet, skematisk oversigt over kronikken med vejledende angivelser af omfang.
Læs også
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Print 
PDF