Kronikken
|
Om kronikken
Kronikken som opgavegenre handler om at belyse og analysere en argumenterende tekst, samt føre diskussionen af dens emne et skridt videre. Den tager altid udgangspunkt i en tekst (sædvanligvis en kronik), som du skal regne med at læseren ikke kender — men nok vil finde interessant hvis du gør ordentligt rede for den. Derfor skal kronikken indeholde:
Om omfanget: du forventes at skrive minimum 3 1/2 side. Angivelserne herunder ved de enkelte afsnit er selvfølgelig bare vejledende — men alligevel en god indikator på hvor du skal forberede dig på at lægge vægten.
Baseret på Bødtcher-Hansen og Mose: Skriftlig eksamen i dansk (stx)
Forarbejde
Inden du skriver skal du planlægge din skrivning så du ved hvad du vil med de enkelte afsnit. På den måde sikrer du dig en rød tråd gennem besvarelsen. Samtidig vil det gå meget hurtigere at skrive selve opgaven, fordi du ved hvad der skal stå hvor, og hvilke pointer du vil skrive dig frem til i de enkelte afsnit. Du kan downloade et skema til forarbejdet i kolonnen til højre. Det kan du begynde skrivearbejdet i. Start med at læse venstre side i skemaet, og skriv stikord til hvad en form- og indholdsanalyse kan indeholde. Udfyld derefter højre-siden (Du behøver ikke nødvendigvis tage punkterne i rækkefølge). Titel
Titlen skaber det første indtryk hos læseren. En sjusket udført eller ligegyldig titel stemmer forventningerne lavt.
Indledning
Gør dig fortjent til at blive læst! Fang læserens opmærksomhed og antyd hvad dit fokus vil være i analysen og fortolkningen. På den måde styrker du strukturen og opmærksomheden, ikke kun hos læseren, men også hos dig selv. Her præsenterer du din vinkling på den tekst der danner udgangspunkt for dit analysearbejde, og du gør stoffet vedkommende for din læser inden du runder af med at introducere analyseteksten med titel og forfatternavn.
Redegørelse
Her skal du gøre rede for de synspunkter som udtrykkes i artiklen. Find hovedsynspunktet og tag udgangspunkt i det, men husk at du skal formulere din redegørelse selv — ikke som en citatmosaik. Du kan læse om forskellen på referat og redegørelse under Skrivehandlinger i kolonnen til højre
Karakteristik
At karakterisere argumentationsformen er at demonstrere hvordan teksten formidler forfatterens synspunkter (læs om skrivehandlinger her). Den omfatter dermed en argumentationsanalyse, en sproglig analyse og en retorisk analyse, og du kan bruge elementer fra alle tre analyser. Du skal ikke gå slavisk igennem analysemodellerne, men udvælge dem der kan sige noget om tekstens karakteristiske træk. Kataloget herunder er på ingen måde udtømmende, men brug det som et godt bud på hvad du i hvert fald bør kigge efter.
Diskussion
Diskussionen er både en viderebearbejdning af teksten og en udvidelse af din egen kroniks fokus. Du skal belyse kronikkens emne ved at inddrage andre holdninger og synspunkter, heriblandt dine egne. Det centrale i diskussionen er nuancering: det handler ikke om bare at være enig eller uenig, men om at kvalificere sit synspunkt. For at komme videre kan du stille spørgsmål som disse:
Lav eventuelt et (hurtigt: 5 minutter) mindmap over mulige vinkler.
Afrunding
Din besvarelse skal rundes af, så læseren har en klar fornemmelse af at nu er det slut — der mangler ikke en side, eller strømmen forsvandt ikke pludselig. Det kan du sikre med nogle diskursmarkører af denne type:
|
Her får du en kortfattet, skematisk oversigt over kronikken med vejledende angivelser af omfang.
Læs også
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Print 
PDF
